Energieffektiv renovering af 72 altaner i et beboet lejlighedskompleks i Forstenrieder Allee i München (DE) med Schöck Isokorb® RT type SQ.
Udtrykket på det ni etager høje lejlighedskompleks på Forstenrieder Allee 78 i München domineres af de gennemgående loggiaer. Ved saneringen af altanerne var det derfor også vigtigt, at dette kendetegnende element på bygningen blev bevaret. Med Schöck Isokorb® RT type SQ er loggiaerne blevet varmeisoleret fra konstruktionen, hvilket sikrer en energieffektiv renovering uden kuldebroer. For beboerne er fordelen desuden, at monteringen af Isokorb® RT elementerne kun foregår udvendigt og dermed forårsager minimal forstyrrelse i boligerne.
Lejlighedskompleksets primære bærende konstruktion blev bygget som betonskelet i begyndelsen af 60'erne. På daværende tidspunkt blev de markante altaner, der ligeledes er af beton, tilsluttet direkte på den bærende konstruktion uden varmeisolering. Dermed udgjorde de en del af dækkonstruktionen. Selv om loggiaerne på sydvestsiden stadig var i god stand, udviste de 72 udragende elementer på nordøstsiden væsentlige mangler efter mere end 50 års brug.
"De L-formede altanelementers bæreevne var forringet. I vores ekspertrapport nåede vi frem til den konklusion, at loggiaerne af hensyn til sikkerheden skulle fjernes helt eller saneres," fortæller dr. ing. Anton Ruile fra TÜV SÜD Industrie und Service GmbH (DE). Som følge af de skiftende udetemperaturer er den ikke-isolerede dækkonstruktion (altanen) udsat for sammentrækning og ekspansion. Ved en konstant indetemperatur medfører disse belastninger store strukturelle spændinger, hvilket forårsager skader på dækkonstruktionen ved overgangen mellem inde og ude.
Som løsning foreslog firmaet, der også var ansvarligt for den konstruktionsmæssige og statiske planlægning af de nye altaner, en ny gennemgående stålkonstruktion med søjler. Den skulle varmeisoleres fra bygningens eksisterende bærende konstruktion. "Dette var kun muligt med Schöck Isokorb® T. Denne konstruktionsmæssige varmeisolering forankres i etagernes eksisterende dækkonstruktion af beton. Her kan altankonstruktionen tilsluttes ved hjælp af påskruede topplader," udtaler dr. Ruile. Desuden opfylder Isokorb® RT elementet også kravene til brandsikkerhed med REI90, så sikkerheden også er garanteret i nødsituationer.
De 72 nye loggiaer blev forankret på konstruktionen ved eftermontering med i alt 244 Isokorb® RT type SQ elementer. Da varmeisoleringen blev forankret på facaden udefra, var det ikke nødvendigt at udføre arbejde indvendigt i boligerne. Det er en stor fordel, for på den måde kunne beboerne blive boende i deres lejligheder under hele byggeriet. Og beboernes og byggearbejdernes stødte sjældent på hinanden. Ved at udføre arbejdet på denne måde opstod der næsten ingen gener for beboerne i forbindelse med monteringen af loggiaerne.
Renoveringen af altanerne har øget beboernes boligkomfort. Ved forankring af altanerne med Schöck Isokorb® RT er der elimineret store kuldebroer i konstruktionen, hvilket begrænser varmetabet omkring tilslutningen til et minimum. Det giver ikke blot en besparelse med hensyn til energiomkostningerne, men gør det også mere behageligt for beboerne på Forstenrieder Allee 78 at bo i deres hjem. Konklusion: Renovering med Schöck Isokorb® RT giver minimale gener og maksimal boligkomfort.
Schöck Isokorb® RT er en konstruktionsmæssig varmeisolering til forankring af udragende og understøttede beton- og stålkonstruktioner. Elementet minimerer varmetabet og forebygger termiske broer (kuldebroer), så renoveringen lever op til de samme standarder som nybyggeri. Med Schöck Isokorb® RT kan eksisterende altaner udskiftes eller nye altaner forankres på eksisterende bygninger. I begge tilfælde er varmeisoleringen en energieffektiv og bæredygtig løsning. PassivHaus Institut i Darmstadt har certificeret Isokorb® RT som "energibesparende komponent".
Nærmere oplysninger kan findes i indbygningsvideoen og på produktsiden for Isokorb® RT type SQ. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores konstruktionsafdeling.
Ejerforeningen
TÜV SÜD Industrie Service GmbH, München
Innovo Bau GmbH & Co. KG