Den indvendige overladetemperatur giver oplysninger om et bygningselements varmeledningsevne. En lav indvendig overfladetemperatur er tegn på et stort varmetab omkring knudepunktet. ƒ-faktoren er en temperaturfaktor, der vedrører overfladetemperaturen. Dermed fortæller ƒ-faktoren noget om risikoen for overfladekondens.
ƒ-faktoren bestemmes af temperaturforskellen mellem den indvendige overfladetemperatur og udetemperaturen, set i forhold til temperaturforskellen mellem inde og ude.
Hvor:
θe = udetemperatur: 0 °C
θi = indetemperatur: 18 °C
θsi = indvendig overfladetemperatur
I den hollandske byggebekendtgørelses afsnit 3.5 om forebyggelse af fugt stilles der krav til den minimale ƒ-faktor. Til beboelse skal ƒ-faktoren være ≥ 0,65. Til nyttebygninger (med undtagelse af bygninger til "anden funktionel anvendelse" og "bygværker, der ikke er bygninger", hvor der ikke stilles krav til ƒ-faktoren) skal ƒ-faktoren være ≥ 0,50.
Til bestemmelse af et knudepunkts ƒ-faktor er en beregning i henhold til finit-element-metoden påkrævet. Denne beregning kan ikke udføres manuelt. Ved beregning af ƒ-faktoren beregnes den indvendige overfladetemperatur ved en indetemperatur på 18 °C og en udetemperatur på 0 °C.
Den laveste indvendige overfladetemperatur forekommer omkring en kuldebro – lavere end ved en isoleret konstruktion. På baggrund af den laveste indvendige overfladetemperatur kan det vurderes, om der forekommer kondensdannelse og/eller er risiko for skimmelvækst omkring en kuldebro. Dermed er den laveste indvendige overfladetemperatur et mål for risikoen for overfladekondens og/eller skimmelvækst.