Luftfugtighed

Luftfugtigheden henviser normalt til andelen af vanddamp i luften. Hvor meget vanddamp luften kan indeholde, afhænger (ud over lufttrykket) af luftens temperatur. Jo højere lufttemperaturen er, desto mere vanddamp optages der i luften.

Som det fremgår af figur 1, kondenserer en del af den vanddamp, der er optaget i luften, når luften afkøles. Det er et problem ved kolde overflader i et opvarmet rum, for eksempel en rude (med enkeltglas) eller en gennemgående stålbjælke, der går udefra og ind. Hvis luftfugtigheden er høj, er der risiko for skimmelvækst, også før der er tale om kondensdannelse. Begrebet "relativ luftfugtighed" bruges til at beskrive, hvilken indflydelse fugtindholdet har på disse processer.

Relativ luftfugtighed

Relativ luftfugtighed er en procentværdi, som angiver, hvor "mættet" luften er med vanddamp. En relativ luftfugtighed på 100 % vil sige, at luften ikke kan optage mere fugt. Hvis der produceres mere fugt, vil det medføre kondensdannelse. Den relative luftfugtighed afhænger af lufttemperaturen. Luft med en høj temperatur kan optage mere fugt end kold luft. I tilfælde af skiftende lufttemperaturer ændrer den relative luftfugtighed sig dermed også, hvis den absolutte luftfugtighed forbliver uændret.

Eksempel:

Hvis luft med en temperatur på 20 °C og en relativ luftfugtighed på 50 % afkøles til 18 °C, stiger den relative luftfugtighed med 7 %. Det skyldes, at kold luft kan optage mindre fugt end varm luft.