Varmetransmissionskoefficienten giver information om varmetab via tilslutninger. Her skelnes der mellem lineære kuldebroer (eksempelvis en altantilslutning) og punktvise kuldebroer (eksempelvis bæreknastens tilslutning på facaden).
En lineær kuldebro betegner det ekstra varmetab ved en tilslutning mellem to konstruktionselementer. Varmetabet via lineære kuldebroer bestemmes ud fra tilslutningernes ψ-værdi (W/mK) og tilslutningselementernes længde (l). En punktvis kuldebro betegner det ekstra varmetab ved en punktvis tilslutning. Varmetabet via punktvise kuldebroer bestemmes ud fra tilslutningernes χ-værdi (W/K) og antallet af tilslutninger.
ψ- og χ-værdierne bestemmes ud fra konstruktionskvaliteten, dimensionerne og konstruktionselementernes U-værdier. ψ- og χ-værdierne kan ikke bestemmes manuelt. For at kunne bestemme disse værdier skal der anvendes beregningssoftware til bestemmelse af varmestrømmene ved hjælp af finit-element-metoden.
I figur 5 ses effekten af psi-værdien ved en gennemgående altantilslutning i en mur. I praksis afkøles væggen over og under altantilslutningen også af varmestrømmen via altanpladen. Pilene til højre på tegningen viser varmestrømmenes retning. Mens varmestrømmene gennem en uforstyrret væg er vandrette (angivet med blåt), er varmestrømmene i kuldebroerne tredimensionale (angivet med gult). Her ses det tydeligt, hvorfor bestemmelsen af psi-værdien er langt mere kompleks end U-værdien.